mandag den 8. september 2014

Gammeldags Kanelsnegle

Hmm bare så lækre !

Fik lige lyst til en snegl til kaffen og fandt denne lækre opskrift på Alletiders Kogebog.
Den er meget nem at gå til og kagerne er skønne og dejlig luftige.
Jeg fik vist lavet dem lidt store for jeg fik  "kun" 28 stk. imod opskriftens 40 stk.
Dog vil jeg anbefale at de først bages den dag de skal serveres eller at man ligger dem ubagte på frost til de skal bages og nydes da de som alle andre snegle er bedst på dagen.

Klar til ovnen 
Godt hævede

Afkølet og glaseret

Lige til at spise


mandag den 30. juni 2014

TILLYKKE MIE

I dag har en af mine veninder fødselsdag og så skulle der selvfølgelig bages.
Jeg har afprøvet en ny ide med mini marsmellows i chokolademuffins, pyntet dem med en hindbærmousse tilsat lidt rød frugtfarve og  roser af hjemmelavet fondant MMF.
Til sidst er de sprayet med glazespray for at få det friske look frem/prikken over i´ :-)
Håber de smager vidunderligt !






fredag den 27. juni 2014

* Student 2014 *

Så blev det naboen´s datter Freja´s tur til at få hue på,
STORT TILLYKKE FREJA & ALLE I ANDRE !
-og jeg fik æren af at lave kagerne til festen.
Hendes forældre havde fået smagt mine kager og ville gerne have nogle magen til den jeg lavede sidste år til en anden Student.
Da der skulle holdes fest måtte der 4 stk. til, så alle forme og hele køleskabet var i brug !
De er alle lavet med chokoladekage, fyldt med hvid chokoladeganace, opsmurt med smørcreme og overtrukket med hjemmelavet Fondant, MMF ( det har en dejlig mild smag og er rart at arbejde med).

Kagerne på vej til fest

Den glade Studine Freja

Det fine pyntede bord



Scones med chokolade

Så fik jeg endelig taget mig sammen og bagte nogle scones.
Har fået en ide med de lækre scones med hvid chokolde som Lidl sælger, de er bare så´gode !
Men nu fandt jeg en opskrift bland mange på nettet, på Alletiders Kogebog.
Og så var det bare at komme igang. Opskriften er bare så nem og de er meget hurtige at lave.
Så rigtig god fornøjelse hvis du springer ud i det ;-)


På vej i ovnen

Til afkøling udenfor fluernes rækkevidde

Klar til servering

lørdag den 3. maj 2014

Tillykke Julie

Så er vi igang med årets Konfirmationer og landet vil snart flyde med glade Konfirmander som skal ud og give den gas !      Et stort tillykke til Jer alle !

Denne kage har Julie´s mor selv bagt og lagt sammen og jeg har så pyntet den for hende.
Det var meningen at roserne skulle have været i en Tyrkis nuance, syntes dog ikke jeg har været helt så heldig med at blande fondanten. Jeg har brugt Babyblå pastafarve fra Sugarflair og tror den kunne have være ramt bedre....Julie var dog heldigvis yderst tilfreds med resultatet, pyha  ;-)
Fondanten som kagen er betrukket med og som roserne etc. er lavet af, er hjemmelavet MMF som jeg har den bedste erfaring med.
De sølvfarvede bogstaver og korset er sprayet med Silver Color Mist fra Wilton. Bliver dog nød til at tilføje at jeg bedre kan li´ PME Lustre spray Silver, som har en bedre glans.
Kagen var lavet med "gammeldags" lagkagebund og lagt sammen med chokoladecreme og jordbærcreme.




mandag den 28. april 2014

Froggy

Froggy har i mange år været en del af familien, lige siden vi boede på en lille gård som hed Frøvang.
Derfor har jeg fået et godt øje til den lille frø og får den af og til puttet ind i kagepynten, ligsom her i disse Cupcakes fra påskens kaffebord.
Kagerne er de vanlige chokolade med hvid chokoladeganache, en klassiker her i huset.
Håber I alle har haft en god Påske !






søndag den 16. marts 2014

Æblekage med flødeskum

Så skulle der hygges i denne kolde og blæsende tid. Og hvornår kan man ikke lige guffe et stykke hjemmebagt med flødeskum !
Jeg har igen igen brugt opskriften på Drømmekagen fra Brovst, som så mange gange før ;-)
Og endnu en gang var det en succes, dog ville jeg gerne have haft meget mere æble i, det kan næsten ikke blive for meget.


Lidt forringet billedkvalitet !!


fredag den 14. marts 2014

Bingo Banko Kage

I dag har vores nabo Kaj fødselsdag, og det skal fejres !
Han er lidt af en spillefugl, dog af den harmløse slags men dette skal selvfølgelig udnyttes i dag.
Den sidste fødselsdagskage Kaj fik var lige efter hans smag, en  Brøndbykage !
Så denne gang får han også en form for logokage dog med lidt spil henover.
Kagen er en chokoladekage med hvid chokoladeganache (som Kaj kan li´den), overtrukket med hjemmelavet fondant MMF.
Spillepladen og roserne er også af fondant men mønterne kan jeg ikke tage æren for, det er chokolademønter købt i Netto til fastelavn ;-)
Lidt imod mine hensigter med at lave al pynt spiselig, selv. Meen tiden....
Håber Kaj bliver glad for kagen når han får den i aften.....Meen mon ikke, han har lidt af en sød Tand !

****STORT TILLYKKE KAJ ****




mandag den 10. februar 2014

Chokolademuffins med Jordbær/rabarbermousse

Jubiii så er jeg igang igen, fik lige lavet en dejlig portion chokolademuffins i eftermiddags.
Valgte at lave dem med jordbær/rabarbermousse da det er så lækkert, friskt og uimodståeligt :-)
Jeg havde været heldig at finde nogle skønne forme i Netto som får det hele til at tage sig mere storslået ud, hvilket jeg dog ikke synes fremgår helt af mine lidt uheldige billeder. Håber dog at I alligevel kan fornemme det !






** Godt nytår 2014 **

Jeg vil hermed ønske et rigtigt godt nytår til alle Jer der kikker forbi på min side og lader Jer inspirere.
Jeg håber at jeg har fremmet lysten for nogle nye kagedekoratører og at jeg har kunnet hjælpe med nogle ideer til dekoration med Fondant.
År 2013 var ikke det mest produktive år hvad mine kager angår men dette håber jeg at kunne råde bod på i år 2014 !
Jeg afsluttede jo ellers sidste år med at være den heldige vinder hos Din kage og vandt nogle fine sager bl.a  til chokoladefigurer så nu må jeg snart have afprøvet det med chokolademodellering og ligende.
Desuden har jeg fået afprøvet lakridssmagen/pulveret i en ganache til mine muffins, hvilke dog fik en blandet modtagelse. Nogle er vilde med det og andre bryder sig ikke om dem. Jeg er en af de sidste !
Herunder er 2013´s sidste billeder af Chokoladekagerne med lakridsganache og min fine gevinst.
Og spring så selv ud i projekterne, det er kun fantasien der sætter grænser !

Min fine gevinst fra Din kage

Chokolademuffins med lakridsganache

Klar til transport !

onsdag den 1. januar 2014

Elefantkage

Så fyldte Sønnen 30, det skarpe runde hjørne og selvfølgelig skulle han have en kage.
Min mand og jeg har i mange år gået og grinet af en oplevelse vi havde med Sønnike omkring et par fine Elefanttrusser. Mon ikke der er mange der kender disse fra andre sjove fødselsdage ?
Vores søn er ikke lige den der holder sig tilbage med hensyn til lidt fis og ballade og heller ikke dengang som en meget ung teenager.
Så i stedet for at han blev forlegen da han pakkede disse ud, tog han spastrussen på og dansede for selskabet ! Det kom der så denne kage ud af som også kunne få ham til at trække på smilebåndet !
Kagen inden den blev beklædt med fondant /trusse kan du se Her
Kagen er lagt sammen af chokoladekage lavet efter Drømmekagen og ganache lavet med mælkechokolade.
Overtrukket med hjemmelavet fondant MMF og snablen er lavet af Trøffel som også er overtrukket med fondant. En fin Elefant, ikk !