lørdag den 25. maj 2013

Violette roser

Så skulle der igen laves kage...Jubiiiiiii :-)          STORT TILLYKKE IRRA !
En kollega skal holde fødselsdag i morgen og spurgte om jeg ville lave Hendes kage.
Hun havde set nogle af mine muffins med violette roser i forskellige nuancer som hun rigtig godt kunne lide og derfor ville hun også gerne have dem på sin kage.
Det skulle være chokoladekage med hvid ganache, så det blev det selvfølgelig.
Fondanten er hjemmelavet MMF, min helt store favorit, nem at lave, nem at have på lager ( i form af indgredienser ) og meget nem at arbejde med. Og så kan man lave den i lige den farve man ønsker !
Jeg afsluttede kagen med et par sommerfugle da jeg synes der manglede noget og til allersidst blev der, som vanligt, sprayet med Glazespray. Den er for mig, uundværlig og giver efter min mening, kagen det sidste !

Find en fejl, en skiller sig ud mht. farve hi hi...

Her ses den lille bandit der har sneget sig ind, lidt bedre :-)








fredag den 24. maj 2013

Trøffelroulade

Så skulle der igen lidt lækkert på kaffebordet.
Denne gang blev det en meget frisk udgave idet jeg ikke havde nogle rester.
Jeg bagte en halv portion af Drømmekagen hvor jeg tilsatte cacao, denne cacaokage smuldrede jeg og blandede med en portion Ganache ( 200 g hvid chokolade & 200 ml. piskefløde) derefter tilsatte jeg en anelse mandelessens.
Jeg formede halvdelen af denne trøffeldej til en "pølse", rullede den ind i Cacaofondant fra Wilton.
Jeg havde længe haft lyst til at prøve denne Fondant men må nok indrømme at jeg er mere til den hjemmelavede MMF. Jeg synes at Wiltons er noget mere sej at arbejde med men har dog ikke modelleret med den !
Resten af trøffeldejen har jeg en ide om at bruge til cakepops her i weekenden, det har jeg nemlig endnu ikke fået vovet mig ud i...

"Glansen" kommer af for meget Glazespray..



lørdag den 11. maj 2013

Tillykke Sigrid

Søndag d.28 April blev en skøn pige konfirmeret og jeg var så heldig at få lov til at lave pynten til hendes islagkage.
Sigrid er en pige med mange interesser og evner, deriblandt at spille fodbold og følge sine idoler i Superligaklubben AAB, spille klaver etc. derfor var der mange muligheder da pynten skulle laves.
Hendes Mor og jeg blev dog ret hurtigt enige om det valgte motiv som er lavet af MMF hjemmelavet fondant hvorefter hendes Mor pyntede isen med det.
Desværre er billedkvaliteten ikke den bedste da de er taget med mobilen men ville alligevel lige vise at det er muligt at pynte såvel kager som is med fondant. Kun fantasien sætter grænser !.
>>>> Lige en lille tilføjelse idet Sigrids mor valgte at bruge pynten på en helt anden måde, dog stadig som pynt !
Men på bordet ....Hun var nemlig bange for at det ville smelte på isen hvilket hun ikke ville risikerer.
Jeg synes Hendes ide var rigtig god og I kan se den nederst på siden og ideen er hermed givet videre !